24 august 2012

Tigermis, der skal til at være storebror. Han har allerede indtaget kattetræet!

Ja så blev der lagt gulv, og sat kattetræ op!

Meget dårligt billede... men det hvide vitrineskab brugte jeg 7 timer på at male!

Hold da op en nat/dag! I går besluttede jeg mig for at male vores brune træreol hvid, så den ikke æder alt lyset råt. Hold kæft en omgang - først hele lortet skulle have en grunder, og bagefter blev den malet med en knækket hvid. Det tog mig 7 timer!
I dag har vi så lagt linolium-gulv i gangen, flyttet rundt og samlet kattetræet som kom med GLS.
Og pludselig er klokken 18:34 og dagen er gået!
I morgen skal vi skrive kontrakt på bette-mis, som jeg har overvejet at give navnet; Flicka i stedet for Filuca. Glæder mig mega meget! Så er hjemmet også ved at være pige-mis-sikret! Så venter vi bare pakkerne fra zooplus.dk på mandag - og senere skal maden købes. Og SÅ er vi done!

Jajaaa.. jeg ved godt denne blog ikke skulle handle om katte og ombygning - men det giver altså et løft i mit hovede, at give mig til sådan noget. Og så hjælper det jo bare generelt godt på humøret - og det er jo også en ting, når vi skal holde den her livsstil!

22 august 2012

 Feluca 9 uger gammel. 

Feluca 9 uger gammel. Her ligger hun på mig, og er lige vågnet.

ENDELIG oprendt dagen, hvor jeg fik bette mis at se! Det var faktisk kærlighed ved første blik, fra begge sider. Og så faldt hun i søvn i mine hænder.. åårh!
Hun hedder Feluca, og er kun 9 uger i dag - og vi får hende først hjem når hun er 13 uger. Altså om lidt under en måned - så jeg er ved at boble over af spænding!
Kattetræet kommer i morgen, og så skal vi ud og købe maling. Senere skal vi en tur i IKEA - og få købt det sidste ting - så hjemmet er ''killinge-sikret'' for Feen. Jeg er allerede helt syg af savn til det lille kræ!


Jeg fik trænet i dag i ca. 40 minutter - og det var lige tilpas. Jeg var mega træt, så jeg orkede ikke mere. Maden har vi fulgt godt i dag, og jeg synes jeg kan mærke mine kindben ret voldsomt efterhånden.

20 august 2012/20:30

I dag fik jeg ikke trænet, for jeg har været oppe at køre over noget: jeg har fået lov at købe en hellig birma-mis! Er bare så GLAD! Dagen i dag er bare gået med, at finde en mis i nærheden af Holbæk.
OG jeg fandt en lille pige tæt på, hvor vi bor - så jeg er flyvende. Onsdag, er dagen jeg skal se prinsesse-mis - og jeg glæder mig!
Til gengæld har jeg spist rigtigt! OG cyklet lidt rundt! Haha. Der er mange udråbstegn nu..

Hmm. Alt i alt, har det bare været en god dag. Det har været mega varmt, og vi har slappet af. Det er bare dejligt - og nu er det jo den sidste uge af sommerferien, så nu skal den nydes i fulde drag. OG så er det jo en god afslutning, at jeg må få min mis!

Kram til jer!

16 august 2012/20:30

Her er det mig og min mormor. Vi var meget tætte, da jeg var helt lille.

 Her det mig og Beauty, min mors hund. Vi har altid haft collier, 

og her kan man virkelig se hvor sød og tålmodig hun var.

Igen: nok verdens mest tålmodige hund!

Min mor og jeg. Vi boede alene, til jeg var 7 - i Jyllinge ved Roskilde.

Jeg husker kun tiden som hyggelig - men det var ikke altid let for min mor.

Her er et eksempel på hygge! Min mors læbestift overlevede dog ikke..

Nogle af billederne er brugt i første indlæg.. men jeg var sku da sød! 



TO indlæg på én dag! Hvem skulle dog tro det om mig? Haha. 
Jeg fik lyst til at skrive lidt om min motivation; sooo.. her we goes:

Jeg har altid været en smule buttet, så længe jeg kan huske. Det eneste tidspunkt jeg ikke syntes jeg var tyk, var omkring 1997 hvor min lillebror blev født. Der boede vi på en stor gård, med heste, hunde, katte, kaniner og edderkopper - og selvom jeg blev mobbet, var mit selvværd faktisk ret højt.
Jeg var - og er - helt inderst inde, en hestepige. Selvom jeg ikke har reddet i et par år efterhånden - så længes jeg helt ind til benet, efter en hest at kunne kaste mig kærlighed på, og træne op igen. Derfor blev jeg mobbet - fordi jeg satte min hest og min boglige viden, over overfladiske venskaber der kun gik op i ligegyldige ting som nyeste mode og make-up. Men jeg var ligeglad - for jeg havde min hest og min læse-veninde, lad os kalde hende AQ.

Mobberiet stoppede for en periode, efter det var blevet rigtigt slemt - og jeg sagde fra. Lad os sige at jeg fik et blåt øje - men de to andre så værre ud. Tiden gik, og pludselig var jeg på efterskole, hvor jeg blomstrede op, og fik mange venner. Jeg fandt ud af, at jeg er en meget udadvendt person - og tager mig utroligt godt af andre. Jeg fungerer godt i mange forskellige miljøer; pop-sildene, trænings-drengene, ballademagerne, de usikre og så de mere boglige.

Dét år har gjort så meget for mig, at jeg til enhver tid ville anbefale folk er tage på efterskole.
Desværre tog jeg lidt over 10 kg på, på efterskolen - for nu blev jeg pludselig opmærksom på min vægt. Så jeg sultede mig - men blev ved at tage på..

Jeg kom i gymnasiet, og flyttede hjemmefra - levede af pasta og risengrød kogt på vand, for kød var for dyrt til min lille pengepung. Så der røg lidt ekstra kilo på, og sammen med ret dårligt selvværd, gjorde det ikke situationen bedre.
Forstå mig ret; jeg var en glad pige udad til, men indeni kæmpede jeg virkelig med at skulle i byen med veninderne - for selvom jeg havde veninder der var større end mig, så kunne jeg se at de gik den forkerte vej. Ligemeget hvordan jeg gjorde, og hvor meget jeg løb - blev jeg tungere på vægten.
Jeg var meget forvirret; jeg spiste ikke slik eller drak cola. Jeg røg ikke, var ikke på stoffer - faktisk havde jeg ikke rigtig nogle laster... andet end at jeg tog på af at spise et æble.

Nu bor jeg sammen med min kæreste, og efter en ond tur på operationsbordet med min fod - og jeg sad stille i 2 måneder, ja så... tog jeg på igen. Siden har vi prøvet diverse diæter: vægtkonsulenterne, NUPO.... name it - jeg har været der! Min motivation er der ,og har været der siden min mormor døde.
Hun var alkoholiker, og har drukket altid - men ind imellem har hun haft sine lyse perioder - og dér var hun i mit liv.

Jeg ser fedme, som en form for afhængighed - på præcis samme niveau som alkoholisme. Jeg er overbevist om, at det sidder ligeså meget i hovedet og kroppen - som trangen til alkohol. For mig har det bare ikke været sukker, slik eller kager der har været mit fix - men jeg har været høj på at sulte min krop, og ikke behandle den ordenligt.
Point of no return for mig, har været det slag i hovedet - at jeg vejede 105,5 kg. Det var en øjenåbner, der fortalte mig, at nu var det nok. At NUPO ikke var vejen for mig, er okay med mig - og jeg tror jeg inderst inde altid har vidst, at det eneste der hjælper min krop, er træning og ordenlig kost. At jeg skulle igennem, det her for at nå hen til det rigtige sted - giver mig bare en ekstra styrke, til at gøre præcis hvad min træner siger jeg skal. Så jeg gør det.

Jaa... nu havde jeg faktisk tænkt mig at dette indlæg skulle være et billedtungt indlæg, i stedet for en HEL roman. Undskyld! Haha.

Over and out.

16 august 2012/16:50

Her er vi i Rundetårn - og kigger ud over København. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at André ikke har nogen kamera-skills. OVERHOVEDET.

Så jeg er positivt overrasket over, at han tog dette billede ved blomsterhandleren på torvet

i København. Men jeg elsker ham alligevel :D

Puha. Vi er lige kommet hjem fra træning, 1 time, og jeg kan love jer for mine lårbasser er brugte! Haha. Men det er rart!
Min dejlige mand er i gang med maden - jeg er bare så heldig at have verdens bedste kæreste!
Madplanen følger vi mere strikst end min gamle matematiklærer - og der vil jeg gerne lige tilføje, at hun var MEGET striks.
Jeg sveder hele tiden! Det må være min forbrændning der kører på fuld skrue.

Kan I huske jeg talte om vores tur til København? Øverst er der lidt billede-godter, fra vores tur derinde. Billeder er taget med et engangs-kamera, hvis I skulle tro jeg benytter mig af instagram. For det gør jeg absolut IKKE :) Jeg kan dog godt lide retro-stilen billederne får, når man bruger engangs-kamera, - der er sku bare noget over det! Og så er det jo ikke engang fake, som instagram ;)

Back to basic: vi er godt i gang med vores livsstilsændring, og jeg håber måske at kunne skubbe lidt til jer derude. Det handler ikke kun om at tabe kilo! Det handler om at ændre hvad du propper i sækken, og at du ikke læner dig tilbage, når du er tæt på dit mål. Du skal ikke være tæt på, du skal NÅ det!

Wup wup.
Over and out.

14 august 2012/20:37

Fandt lige det her ultra-seje motto fra Nike! Hvor fedt er det ikke lige, hva'? 

Jamen, så glæder jeg mig bare til at gå i gang - og når det bliver rigtig hårdt -

så har jeg dette motto at styrke mig ved. Måske jeg skulle få købt de nike-løbesko? 

Resultaterne fra vores første vejning.. Set på den positive, kan det ikke blive værre.

Jeg har sat dem i glas og ramme, og de står nu som motivation, over vores seng. 

Puha. Vi har været ude og træne her til eftermiddag, og det var simpelthen bare så fedt! Selvom jeg bare blev bedt om at køre på en cykel,  så har jeg det så rart i kroppen nu. Jeg cyklede i lidt over en time! Men jeg måtte ikke træne mere, for jeg fedtforbrænder - og bygger ikke muskler endnu. Der går lang tid endnu, siger J.

Desuden følger vi et madprogram. Og jeg siger dig det er hårdt! Jeg føler jeg propper mig med mad konstant, og jeg er lige ved at kaste op hver gang jeg skal spise mere...
Men, men, men... jeg er ikke sulten når jeg har trænet, hvilket faktisk er en oplevelse. Jeg plejer at kunne æde en hest, hver gang jeg har trænet. Desuden er jeg ikke overmæt og føler mig ikke oppustet, hver gang jeg har spist mere. Sååå... jeg tror sku han har fat i noget, og jeg bliver helt sikkert ved!

Over and.. out.

13 august 2012/21:51

Okay. Det her er bliver det hårdeste, jeg nogensinde har gjort.
Det indbefatter hårdt fedt-forbrændende træning, og ordenlig kost. Bla. andet skal jeg spise
meget protein og masser af grøntsager! UF hvor jeg glæder mig!
I morgen er vores første dag på denne livsstilsændring. Og jeg kan bare ikke vente med at komme i gang!
Træneren er ret hård, og det bliver et helvede med alle de måltider... Men det er på vej mod en sundere krop. Bl.a. fik jeg af vide at jeg har anoreksi. Så NUPO var måske ikke så god en investering..

Dagen i dag, har været en øjenåbner. Alt jeg har troet var sundt, har vist sig at være det modsatte.
I dag har jeg fundet ud af HVORFOR jeg tager på af frugt og salat.

Jeg kan kun sige, at jeg er skræmt af dagens resultater - og glæder mig til at bygge min krop op igen. Desuden kan det ikke blive værre! Herfra kan det kun blive bedre.

Så nu ændrer jeg bloggens slogan!

Jeg har sat One Tree Hill i fjerneren, for at få tankerne hen i en anden retning. Lige nu, har jeg brug for bare at lade mit hovede tage på langfart - og væk fra min kommende tids forandringer.