onsdag den 30. maj 2012

Dag 23


For sjovs skyld stod jeg lige op på vægten i morges, og jeg måtte lige gå af og stå op på den igen. Jeg har nu tabt præcis 7 kg! Så er der kun 3 kg tilbage til mit delmål! 

tirsdag den 29. maj 2012

Dag 22


Lille søde N, som bare er verdens mest bedårende barn. 


 Brand i Holbæk! Sirenerne hylede, og hele lortet.


En dag i KBH. Verdens dejligste by, udover Holbæk! 




Ja i dag er det så -6,1 kg der står på vægten, og jeg er flyvende! Det er bare sådan en succes det her NUPO (- blandet med lidt sundt mad oveni) at jeg jeg ikke kan beskrive det. Min krop er glad, og jeg er hverken oppustet eller flyver rundt i en sukkerrus. 


Nu er der kun 3,9 kg til mit del-mål   -   og jeg er mere motiveret end nogensinde før!

mandag den 21. maj 2012

Dag 15


Lille sød mælkebøtte.  

Så er der noget fint gras. Jeg elsker græs! 

Det er ikke A, men en anden der er ved at fange bolden.




I dag sagde vægten -5,4 kg så det går bestemt den rigtige vej! Selvom jeg godt nok er utålmodig, gælder det for mig om at lave så meget andet, end at sidde derhjemme. Jeg skal helst beskæftige min hjerne og krop, med at hvad jeg kan komme i nærheden af - fx i går var jeg ude og se A spille fodboldkamp - de vandt 7-2!
Tog også lige et par andre billeder (det er ikke A på nederste billede).

søndag den 20. maj 2012

Dag 13


Billede: fandt lige et nice program på min iPhone, der
kan sætte billeder sammen i den her nice ramme :)


Ja så er der jo næsten gået 14 dage, og indtil videre er der kun fremskridt. Vi var lige på Bakken i torsdags, og der var vi lige inde og spise en rigtig bøf - men jeg er stolt, for ingen pasta eller kartofler til mig! Kun bøf og salat. 
Glæder mig til at opdatere jer i morgen! - i næste uge strammer jeg op. KUN NUPO! Har været lidt slap er de sidste par dage: vandmelon, et par stykker knækbrød, et par kammerjunker, salat og jordbær/kiwisalat. Dog spiser jeg gerne jordbær/kiwisalat da det er fedt-forbrændende frugter! 


mandag den 14. maj 2012

Dag 7
Et billede af min improviserede drink i lørdags. Kreativ må man være!


Et billede af nogle blomster min søde kæreste kom med, til mig. Hjerte på ham!


Lille Tiger-missen er ved at være træt af mig og min blitz. Men jeg er som et lille barn med et nyt stykke legetøj, hver gang jeg hiver mit kamera frem!




I morges vejede jeg mig lige, efter weekendens udskejelser!
Hvad sker der lige for at vægten siger -5,3 kg?? Det er jo MAGI!


Hmm. Det endte ret vildt i lørdags, efter vi var ude og spise. Det endte sku med jeg var ret tæt på hegnet! Vi hygge-festede hjemme hos A og jeg, og det var simpelthen så luksus. 
Selv efter en våd weekend, triller vægten med 120 km/t nedad. Og det er altså bare fedt at se. Jeg kan selv se det i spejlet, på mine kindben der langsomt vender tilbage - og i dag fik jeg et par kommentarer om en tilbagevendende talje der titter frem! Hold kæft hvor er det bare fedt at være mig! 


I får lige et par billeder med!

fredag den 11. maj 2012

Dag 5


Billede taget for omking 1,5 måned siden. Tror det er en hættemåge!




Billede taget i går - mælkebøtter fylder hele græsplænen, og det er pænt!




Billede af min (og A's) skønne kat; Tiger. Han er bare så smuk! - synes jeg.


Dagen i dag har været en flader. Skulle egentlig have været på virksomhedsbesøg, men hende jeg skulle køre med, havde barn syg - og havde ikke lige selv penge til at smide 200 kr af til offentlig transport. Ville rigtig gerne have været med, men sådan er det bare nogle gange. Fik desuden også afslag fra Novo Zymes om praktikplads. Så er den potte ude :( - det var ellers bare den virksomhed, jeg allerhelst ville have som oplæring. 
Men jeg vælger at se det fra min positive side, at det er dem der mister noget - og så ikke mig. Og så alligevel :p


Men til emnet: vægten!
I dag har jeg kun drukket 2 shakes, spist 1 bar og spist 1 grønsagssuppe. Min mave har rumlet lidt utilfreds, men ellers har der ikke været noget. 
Fristelser modstået: 1 ud af 1.
Fristelserne kom i form af vindruer, som jeg blev tilbudt - da jeg var ude og tage lidt billeder, her til aften. Men jeg sagde  nej tak - og tænker lidt skyldigt på i morgen, hvor vi skal ud og spise sushi. Med vand til!




Men alting ender godt, og jeg vil smutte ind og puttesove! Hyg jer!

torsdag den 10. maj 2012

Dag 4


Taget så sent som i lørdag. Mit træ sprang ud, med de fineste blomster! 


Taget engang i efteråret 2011. 


Taget engang i efteråret, da jeg var på fotoshoot med min veninde M.




Puha. I dag har jeg haft rigtig svært ved at få de shakes ned, men det lykkedes mig at undulere 2 af slagsen, 2 barer og 1 asparges supper. Dvs ca. 500 kalorier i dag - det er måske liiige i underkanten - men jeg er hverken sulten eller lyst til mere mad. Den suppe der var altså bare endnu bedre end den i går (chicken thai suppen)! Der var endda små stykker asparges i :D Det smagte bare vidunderligt :D


Heldigvis er der ikke så lang tid til lørdag, og jeg ser VIRKELIG frem til lidt sushi :)
I får lige nogle billeder med, - når nu jeg lige har startet bloggen. 

onsdag den 9. maj 2012

Dag 3


Jeg kunne ikke stå for fristelsen i morges, og hoppede op på vægten. Satme så om den ikke sagde -2,5 kg siden dag 0?! Det er jo ret vildt. Jeg kan allerede se og mærke det - specielt på mit ansigt.


Synes faktisk det går godt med kuren. I dag har jeg spist 4 shakes, 1 bar og 1 Thai Chicken Suop. Eeeej, hvor er den suppe altså bare god! Og er helt overrasket over hvor gode de barer der er - de smager faktisk af chokoladebar!
Jeg synes ikke det er et problem at spise frokost med andre, men min svigermor har fødselsdag i morgen - og jeg har dog sagt nej tak til at komme - bare for ikke at få en chance til at falde i.


Planlagt nedfald: i laaaaang tid har der været planlagt en dobbeltdate, men A & jeg, M og L. M og L kender ikke hinanden, og jeg har sørget for at planlægge, at vi alle sammen skal ud og spise på lørdag. Der spiser vi sushi i Roskilde - og her har jeg (i anledningen) givet mig selv lov til at spise, til jeg er mæt. Hvilket sandsynligvis sker utrolig hurtigt - for min mavesæk er jo nok skrumpet ind til flue-størrelse.


Men jeg vil se noget Games of Thrones! Vi skrives i morgen! ;)

tirsdag den 8. maj 2012

Dag 2


Jeg ved sku ikke lige hvad der gik galt i dag... har haft 4 timer i skolen, og har været hyperaktiv. Kunne slet ikke sidde stille, og kartede rundt på stolen. Det kan umuligt været kuren der giver mig ''ekstra energi'' - når jeg faktisk ingenting får?!!
Udover det, høster jeg mange kommentarer om min kur. ''Du er da ikke fed'' - ''Der må findes noget sundere'' - ''HVIS din kur virkelig var en mirakelkur, hvorfor gik ALLE så ikke på den?''. Synes faktisk det er ret øv, når jeg stædigt holder fast i ikke at indtage andet, og de så bare majer mig ned... i stedet for at støtte mig i min beslutning? Heldigvis har jeg en sød kæreste der støtter mig virkelig meget.


Har overvejet at købe Asparges-suppen og Spicy Chai Chicken-suppen. Har hørt de skulle smage vildt godt - og kolde shakes ER altså ikke sjovt hele tiden. Det kunne være rart med noget afvekslende varmt og ''hyggeligt'' om aftenen. 
Synes jeg får ret dårlig ånde af de shakes, så jeg tygger tyggegummi dagen lang - stimmorol sukkerfrie, med mintsmag, synes også det hjælper ret meget på at holde sulten for døren.


Dag 1

Det var fandme hårdt i dag! Faldt i søv hele tiden i timerne, og kunne ikke få mere end 3 af mine 6 shakes ned. Måtte ty til drastiske metoder - og spise ca. 200 gr gulerødder (100g gulerødder = 34 kalorier) - til aftensmad.
Sov hele dagen fra efter jeg kom hjem. Puha en dag!

søndag den 6. maj 2012

15:35/søndag d. 6 maj 2012

Dag 0
Billede: fra mine tidligere år.                                     
Billede: fra de seneste år. Dimiterer som student STX. Med kæreste. Til fest. 

NUPO-kuren står klar på mit køkkenbord, og jeg er mega spændt! Selvom jeg godt ved, at det nok bliver mega hårdt - dét der med at skulle indtage flydende føde 6 gange om dagen, fra en shaker. Men min motivation er helt på toppen, og dagene er planlagt i mindste detalje de næste 8 uger. 

Planen er at jeg skal leve af NUPO-shakes, 6 om dagen. Ét måltid = ét brev. Ét brev indeholder lidt over 100 kalorier, - så jeg vil indtage ca. 800 kalorier hver dag. Når ens kalorieindtag normalt skal være mellem 2000-2500 kalorier om dagen - er NUPO's blot 800 kalorier da også en god reducering. 
Denne kur skal jeg holde sharp i 58 dage. 

Til jer skeptikere: jeg ved godt, at der er bedre og sundere måder at tabe sig på. Men når man som mig, har kæmpet mod overvægt i flere år - vil jeg gerne se resultater NU. 
Siger du jeg tager dem på igen? Vi får se - for det siger jeg, at det gør jeg ikke.

Lidt om min motivation
Hmm... når jeg kigger tilbage, har jeg altid været et aktivt barn, og det var egentlig først da jeg flyttede hjemmefra, det gik rigtig galt. Her levede jeg udelukkende af pasta med ketchup - og popcorn. Jeg havde det ikke særlig godt med det, men når regningerne var betalt var der tit kun 5-600 kr tilbage til mad, resten af måneden. Jeg klagede ikke - pasta smagte fint ;)
Efter en flytning og operation i foden, - stillesidende i 2 måneder - siger jeg nu stop. Min kæreste støtter mig utrolig meget i det her - og vi har nu købt mig 58 dage med NUPO. Det er jo ikke kun mig det gavner, at komme til at se godt ud ;)


Øverst er der nogle billeder af mig - lidt ego - men det er vel mig, denne blog handler om ;)

Der vil være en opdatering hver 7 dag med tabte kg.